Gospelworkshop

Der er flere muligheder, når det drejer sig om en gospelworkshop!



1-dags gospelworkshop

Denne type workshop er rettet mod kirker, højskoler, gymnasier mv.

Der vil typisk blive undervist i 6-7 sange, og såfremt I ønsker det, så kan gospelworkshoppen afsluttes med en offentlig koncert.
Alle kan være med - uanset erfaring og alder.


Polterabend
Hér er der typisk tale om en 2 timers gospelworkshop, hvor I lærer nogle forskellige gode gospelsange!
Hvis bruden/brudgommen er frisk på det, ja så kan hun/han få en solo - og rigtig komme i centrum!
I det hele taget er sådan en gospelworkshop en rigtig god måde at starte en polterabend på, da folk bliver rystet godt sammen + man har det SJOVT!
Jeg har god erfaring med, at I - efter at have lært gospelsangene - også lige prøver lidt forskelligt indenfor stomp (ca. 25 min.) - og så slutter vi af med en "Polterabend Gospelkoncert" med de indøvede sange!


Firma
Hvis dit firma skal holde fest eller på weekendtur, så er en gospelworkshop en alletiders mulighed for at ryste folk godt sammen og samtidig have det rigtig sjovt! Hér vil en varighed af 1-2 timer være ganske passende! - evt. inkl. lidt stomp.

Andet
Det er selvfølgelig også muligt at synge gospel midt under en fødselsdagsfest som en overraskelse for gæsterne - eller som en overraskelse for fødselaren.
Gospel til eks. en generalforsamling vil også være et festlig input til arrangementet.
Der er altså mange muligheder! - så bare sig til!

Udtalelse

DAHL Herning - Gospelworkshop d. 17. juni 2011:

Kære Henriette og Henrik

En firmadag med masse af friluftsaktiviteter og en søvndyssende tur hjem i bussen sluttede af med 1 times gospel - og TAK fordi du fik os på dupperne igen. Det var fedt, festligt og fornøjeligt og kan varmt anbefales.

Mange hilsener
Lis


Hej Henriette.

Tusind tak for et fantastisk gospelindslag ved min tøsefrokost d. 29. jan. 2011. Alle var helt på dupperne og positivt stemt til en samlet sang. Du formåede at give energi, glæde og samhold til os alle. Pigerne roste dig og vil absolut gerne opleve dig igen inkl. mig selv.

Tak for et fremragende indslag.

Mange sanghilsner
Anni




Gospelworkshop med en personaleforening i Midtjylland:

"Hej Henriette
Jeg vil bare sige tak for en dejlig aften i går.
Det  var da helt fantastisk at vi fik lært 4 sange. Og hvor bliver man glad..
Vi var alle meget begejstrede!!
Flere kom og sagde at det kunne vi godt gentage...smil..
Sjovt for efter generalforsamlingen syntes én lige at vi skulle slutte af med at synge Amen...så det gjorde vi så! :0)
Mange hilsner..."